Strandløbervej 8
Feriehus 020409 • Strandløbervej 8 • Gl. Skagen
Strandløbervej 8
Feriehus 020409 • Strandløbervej 8 • Gl. SkagenFormidabelt, lækkert og luksuriøst indrettet sommerhus. Fantastisk beliggenhed med direkte adgang til badestrand.
Drømmer I om en ferie i første klitrække – midt i marehalm, hybenroser og med sand mellem tæerne fra morgenstunden? Så er denne unikke oase det perfekte valg for jeres næste ferie.
Huset hedder GLANT, som på sønderjysk betyder "hyggeligt".
I bor helt ugeneret, med en lang privat indkørsel og direkte adgang til smuk badestrand. Kun få skridt over klitten, og I står med tæerne i vandkanten. Sommerhuset er placeret i yderste klitbælte, hvor udsigten til marehalm og hybenroser, duften af hav og lyden af bølger danner kulisse for en helt særlig ferieoplevelse.
Sommerhuset består af to flotte, sortmalede træbygninger – hovedbygning og anneks. Tilsammen rummer de 145 m² fordelt på i alt fire stilfuldt indrettede soveværelser, to lækre badeværelser, gæstetoilet, delikat indrettet køkken alrum/stue samt hyggelig tv-stue. Alle soveværelserne har store dobbeltsenge og egen terrassedør direkte ud til sol og sommer. Ét af soveværelserne er indrettet med elevationsseng for ekstra komfort.
Ferieboligen har udsøgte møbler, skønne trægulve og er indrettet i en gennemført luksuriøs stil, der kombinerer æstetik med funktionalitet. Overalt fantastisk lysindfald, og det store, åbne køkken alrum med brændeovn indbyder til samvær og feriestemning. Køkkenet er veludstyret med bl.a. gaskomfur og amerikanerkøleskab. Her er plads til både madlavning og hyggesnak.
I tager skoene af, når I går ind i husene. Det er rart for alle og for huset.
Udendørs forkæler sommerhuset med stor træterrasse, der breder sig hele vejen rundt om huset, flere solkroge, læhjørner og komfortable havemøbler, solvogne og liggestole. Her kan I nyde dagen fra solopgang til solnedgang. Der er udendørs bruser til at skylle saltvand og sand af kroppen, og på den overdækkede nordvestvendte terrasse kan I hver aften læne jer tilbage og nyde middagen med udsigt til solen der går ned i horisonten.
Alt fremstår velholdt, gennemtænkt og indbydende, og det indre matcher det ydre: Et helt igennem fantastisk feriehus, hvor komfort og natur går op i en højere enhed. Her nydes livet, og her skabes ferieminder for hele familien.
Omgivelserne lægger op til hyggelige spadsereture. En kort tur til fods fra sommerhuset, finder I det centrale Gl. Skagen med Ruths Hotel, Solnedgangspladsen og det gamle sømærke, beliggende på en bakke, hvorfra der er en fin udsigt ud over tagene i Gl. Skagen. Naturhistorisk Museum er indrettet i den tidligere Højen Station. Det var her hotelkarlene med hestevogn hentede tidligere tiders sommergæster, og transporterede dem til de store badehoteller i Højen /Gl. Skagen, bl.a. Jeckels Hotel, Sommerhjemmet, Strandhotellet og Ruths Hotel.
Et besøg ved Den Tilsandede Kirke kan også anbefales. Her kan I opleve hvad sandflugten betød for området tilbage 1700 tallet.
HUSDYR:
Husdyr ikke tilladt.
GODT AT VIDE:
Lejer skal være fyldt 25 år og være til stede i hele lejeperioden.
Parkeringsmulighed for op til 4 biler i indkørslen.
Garage ikke en del af lejemålet.
Clever-elladestander. Kun opladning med eget Clever-abonnement.
Fast forbrugstillæg for el, vand og varme.
Obligatorisk slutrengøring.
Boligen består af to bygninger.
INDENDØRS INGEN ADGANG MED FODTØJ.
4 soveværelser fordelt på 2 dobbeltværelser (180 x 200 cm) i hver bygning.
Elevationsseng i det ene soveværelse i anneksbygningen.
Begge soveværelser i anneksbygningen er indrettet med væghængt tv-skærm.
2 badeværelser samt gæstetoilet.
Kun streaming-tv.
Flere terrasser, hvoraf én er overdækket, masser af havemøbler, parasol, 6 solvogne /liggestole, gasgrill.
NÆRMESTE INDKØB:
Meny supermarked 1,3 km.
OFFENTLIG TRANSPORT:
Frederikshavnsvej Station (trinbræt) 2,4 km.
Kort
| man. | tirs. | ons. | tors. | fre. | lør. | søn. | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 36 | 31 | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 |
| 37 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 |
| 38 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 |
| 39 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 |
| 40 | 28 | 29 | 30 | 1 | 2 | 3 | 4 |
| 41 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 |
| man. | tirs. | ons. | tors. | fre. | lør. | søn. | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 36 | 31 | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 |
| 37 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 |
| 38 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 |
| 39 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 |
| 40 | 28 | 29 | 30 | 1 | 2 | 3 | 4 |
| 41 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 |
- Bemærk at sommerhuse i højsæson ofte udlejes fredag-fredag eller lørdag-lørdag og i hele uger ad gangen.
Vælg uge for at se ledige perioder
Tilbud på huset
Opret søgeagent
Brug vores søgeagent, og hold dig opdateret. Udfyld din mail så sender vi en besked, hvis dette hus skulle blive ledigt i den ønskede periode.